Taekwondo og Karate

 

LogoMedi

Taekwondo er en koreansk kampsport som kan føre sin historie mere end 2000 år tilbage.
Dengang brugte man Taekwondo til at forsvare sig mod angreb fra dyr og senere også mod fjendtlige angreb fra mennesker.
Taekwondo har efterhånden udviklet sig til en international anerkendt sportsgren, og har således været med i de Olympiske Lege siden 1988.
For mange er Taekwondo meget mere end en actionfyldt kampsport. Det er også

  • en livsstil
  • et socialt netværk
  • en livsindstilling med værdier som respekt, disciplin og selvtillid som nøgleord
  • en personlig sikkerhed

Taekwondo har kort fortalt utrolig mange værdier og anvendelsesmuligheder. Det er op til den enkelte at udnytte hvad man selv synes man vil bruge idrætten/kampkunsten til.

Den traditionelle disciplin viser sig f.eks. ved særlige hilsemåder under træningen. Gensidig respekt prioriteres også højt.

Gennem træningen opnår du både en større fysisk kontrol hvad angår smidighed, styrke og hurtighed, men du opnår også en stærkere psyke gennem sportens brug af disciplin og fokusering på både individuelle og fælles præstationer.
Taekwondo træning er en langvarig udviklingsproces. Det tager ca. 5 år at træne op til sort bælte og pensum udbygges i takt med udviklingen. Kroppen bliver ved træning smidig og stærk samtidig med, at den psykiske balance forbedres. De fleste kommandoer foregår på koreansk.

shikon

Velkommen!

…på karateholdet. Siden august 2016 er det blevet muligt at træne karate i Galten. Træningen er organiseret under GFS´s kampsportsafdeling, og foregår i Gymnastiksalen på Gyvelhøjskolen i Galten.

Målsætningen er, at der tilbydes flere hold i takt med, at der kommer flere medlemmer, og de nuværende medlemmer øger deres færdigheder. Ligesom det på sigt skal være muligt at deltage i træningsseminarer og stævner.

Om træningen
Træningen ledes af chefinstruktør Kjeld Kjærsgaard, 4. dan karate, 1. dan kobujutsu. Kjeld har trænet karate siden 1992 og har fungeret som træner i mere end 15 år med undervisning af både børn, unge og voksne. Kjeld er træneruddannet gennem Dansk Karate Forbund. Kjeld deltager løbende i kurser og træningsseminarer nationalt og internationalt.

Karatestilen vi træner er Wado Ryu, grundlagt og udviklet af Hironori Ohtsuka, 10.dan (1892-1982). Wado-ryu oversættes bedst til fredens vej (Wa=fred, harmoni, do=vej, ryu=stil, skole). Navnet udtrykker Ohtsukas opfattelse at karatens inderste mening er at opnå et stadie, hvor man ikke behøver at gribe til vold.

Vores tilgang til træningen er baseret ud fra moderne træningsprincipper og pædagogiske tilgange, der fremmer engagement, læring og resultater i træningen.

gfsweb

Karate Kids
Udover at træningen skal være sjov og udfordrende, skal karate over tid styrke børn og unges tilværelse ud over karate træningen. Træningen fremmer bla. koncentration, evnen til at sætte sig et mål og nå det.

Vores træning er kendetegnet ved:
• Effektiv selvforsvar og motion
• Større opmærksomhed og koncentration
• Bedre motorik og kropskontrol
• Øget selvtillid og disciplin
• Mentalt overskud og harmoni
• Respekt og venskab

Træningen er på eget ansvar.

Karate Forældre – træn sammen med dit barn!
Som forældre til et barn på børneholdet kan du træne karate samme tid som dit barn. Noget af træningen vil foregå sammen med børnene, mens den øvrige del af træningen vil foregå sammen med andre forældre på samme vis som et ordinært voksenhold. Der vil blive trænet på voksenpensum med mulighed for graduering.

Træningstider
Karate Kids mandag og onsdag 17.30-18.30
Karate Forældre mandag og onsdag 17.30-18.30

Sted
Gymnastiksalen på Gyvelhøjskolen, indkørsel via Skolegade

Tilmelding
Alle interesserede er velkommen til en gratis prøvetime. Der optages nye medlemmer hele året.

Kontakt
Cheftræner: Kjeld Kjærsgaaad, 26817358, shikonaarhus@gmail.com